fbpx

Etiske regler

Fordommene om tantra er desværre mange, derfor gør jeg opmærksom på, at der IKKE dyrkes sex i behandlingsøjemed, på workshops eller gives sexuelle ydelser af nogen art i mine behandlinger. I nogle øvelser og behandlinger kan der forekomme nøgenhed, men altid i overensstemmelse med den enkeltes grænser.

Jeg arbejder som udgangspunkt med de etiske retningslinjer fastlagt i samarbejde med brancheforeningen for danske tantramassører og behandlere, og forpligter mig derved til at følge følgende regler:

#1. Tantrabehandleren har tavshedspligt i henhold til straffelovens paragraf §152.

Oplysninger om klienten og forløbet må kun viderebringes til andre med klientens skriftlige tilladelse.

#2. Tantrabehandleren forbliver påklædt under berøring af klienten.

En behandling foregår aldrig i fuld nøgenhed for behandlerens/massørens vedkommende. Det vil sige, at behandleren/massøren altid som et minimum er iført underbenklæder.

#3. Al berøring er envejs.

Såfremt klienten ønsker at lære at give erotisk berøring henvises til par-sessioner, hvor klienten medbringer en partner. Der masseres/berøres aldrig med kønsdele eller oralt.

#4. Tantrabehandleren anerkender altid klientens grænser.

Tantrabehandleren spørger om lov til at berøre, og stopper med at berøre, når klienten anmoder om dette.Tantrabehandleren indgår aldrig i en seksuel og/eller romantisk relation med en klient under en tantrabehandling og heller ikke i mindst 12 måneder efter behandlingen. Såfremt der opstår romantiske følelser (forelskelse) fra klient til behandler vice versa, afbrydes behandlingsforløbet med det samme.

#5. Tantrabehandleren er 100% giver.

Tantrabehandlere/undervisere er bevidste om den magt, de har i rollen som udøvere og må ikke udnytte denne til seksuel udnyttelse af klienter. Personer under 18 år tilbydes ikke intim behandling. De kan kun modtage behandling i form af samtale, coaching og almindelig massage. Der gives aldrig behandlinger til personer påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer.