TOTUM Kropsterapi
TOTUM kropsterapi er en unik behandlingsform, der både kan være meget direkte og “effektiv”, men også blød og indfølende alt efter hvad du har brug for i den enkelte session.
Det er en behandlingsform, der skaber “rum” for det enkelte menneske på både et fysisk og psykisk plan.
Behandlingen er rigtig effektiv til at hjælpe med de gener, som det moderne menneske kan have i dag, når en travl hverdag skal hænge sammen, hvor både stress og smerter i kroppen kan være hyppige og forværres over tid.
En behandling er baseret på forskellige pulserende massageteknikker, åndedrætsteknikker, aku- og zonetryk, mobiliserende led frigørelser, meridianlære, kroppens energiflow og eventuelt samtaleterapi, der tilsammen har rigtig god indvirkning på kroppens helbredende egenskaber. Behandlingen forener krop og sind gennem et holistisk syn på mennesket – men er på ingen måde mystisk. Behandlingsformen er relevant for de fleste uanset, om du bare ønsker at få løsnet kroppen op, har specifikke problemer du går og døjer med eller har diverse sportsskader.
Det du kan få ud af en TOTUM behandling er blandt andet at:
- Løsne op for smerter og spændinger i led, fascia og muskler
- Slippe stress, udbrændthed, angst, sorg og vrede, så glæden kan fylde mere i dit liv
- Arbejde med organrelaterede problemstillinger du døjer med
- Arbejde i dybden med fokusområder såsom ondt i skuldre, nakke, ryg, lænd, hofte og knæ
- Arbejde med sammenhængen mellem dit fysiske og psykiske samt dit bevidste og ubevidste jeg
- Få tømt din følelsesmæssige skraldespand så der plads til at tage nyt liv ind
- Forløse traumatiske tidligere oplevelser, som tynger dig i dit liv
- Arbejde med kontakt til dit indre barn og de følelsesmæssige traumer, der kan være relateret hertil
- Åbne op for dit åndedræt og derved komme i kontakt med dit naturlige energiflow i kroppen
- Slippe af med diverse spændingsrelaterede hovedpiner og migræner
- Opleve hurtigere restitution af kroppen i forbindelse med mere krævende fysisk udfoldelse og skader
Har du spørgsmål til om mine behandlinger vil kunne hjælpe dig eller andet, er du velkommen til at kontakte mig på jesper@sayikropsterapi.dk
“Jeg har fået skiftevis totum og tantra-behandling hos Jesper i tre måneder nu, og det har været den største og mest transformerende proces jeg indtil videre har oplevet i mit 44 årige liv! Jesper er virkelig en sand mester i at lytte ind i ens hjerte og krop og forløse og omfavne alt hvad der dukker op af blokeringer, traumer og følelser. Jeg har aldrig tidligere blevet så bevidstgjort omkring min krop, mine følelser, min spiritualitet; mit liv i det hele taget. Jeg går videre med oplevelsen af at være blevet et mere helt menneske, med mod, glæde og stolthed over at være kvinde.”
Jeg har været i et længere forløb med Totum kropsterapi hos Jesper.
Jeg er hver gang gået derfra, lettere i krop og sind.
Jesper er fantastisk til at støtte og guide undervejs i en behandling, uanset hvad der dukker op. Han har samtidig en høj grad af intuition og stor viden om kroppen, der tilsammen gør, at han er yderst kompetent som behandler.
Varmeste anbefalinger herfra!